Specialister i marketing Fokus på god kommunikation Ingen bindinger

Sælg mere på Black Friday 2023

Black Friday er årets største online shoppingdag. Vil du gerne have en bid af kagen, så handler det om at have en helt klar strategi for dagen. Er du klar? 

 

1. Vær godt forberedt. 

Black Friday har, som mange andre dage, kun en varighed på 24 timer. Derfor handler det om at komme stærkt fra land. Det nytter ikke noget at du først får klargjort dine ”moves” dagen før. Der er nødt til at ligge en helt klar gameplan for hele dagen. Hvilke tilbud skal der køres? Hvem skal disse tilbud ramme? Er det grafiske materiale klar? Alle disse spørgsmål skal være besvaret før dagen oprinder. Ellers kommer du skidt fra land og mister dermed potentielle købere. 

 

2. Aktiver: Forventningens glæde

2-3 uger før dine tilbud begynder at blive frigivet bør du køre noget opmærksomheds kampagne. Lad folk vide du er med i det her race, og du ikke har tænkt dig at holde dig tilbage. Det kan være du kan løfte sløret lidt, jo tættere på dagen vi egentlig kommer, for på den måde at gøre potentielle købere helt klar på at det er hos dig man skal handle, i stedet for konkurrenten. OBS: pas på med at start for tidligt, da denne taktik kan dæmpe salget der leder op til Black Friday i den forventning at man måske kan handle det du tilbyder til en billigere pris. 

 

3. Lav tidsindstillede tilbud 

Lad os, for eksemplets skyld forestille os at du havde ansvaret for en tøjbutik. Op til Black Friday kunne man så identificere de 3 bedst sælgende kategorier på webshoppen. Det kunne måske være t-shirts, bukser og slips. Så kunne man lave tilbud på i løbet af dagen på de forskellige kategorier. Planen kunne lyde således: I tidsrummet 10.00-15.00 sparer man 50% på tshirts. I tidsrummet 15.00-20.00 sparer man 50% på bukser. I tidsrummet 20.00-23.59 sparer man 50% på slips. Hertil kunne man supplere med at der var tilbud på alt andet hele døgnet til f.eks 30%. 

 

4. Send flere mails. 

På denne dag er der nærmest ingen grænser for hvor mange mails du kan tillade dig at sende til din nyhedsbrevs liste. På denne dag er det langt mere acceptabelt at sende flere emails end årets resterende dage. Hver mail kan nemlig skabe værdi og spare potentielle købere deres surt optjente penge. I forlængelse af tip nr. 3 kunne man sende en ny mail hver gang der var tilbud på en ny varekategori. Halfdann Timm nævner i podcasten ”Marketing Brief” at han anbefaler at man sender mellem 5-10 mails på Black Friday. (Hvis ikke du har hørt den, så gør dig selv den tjeneste) Nu sidder du sikkert og tænker, hmm, vil nogle af mine modtagere ikke unsubsribe? Og svaret er jo, men indtjeningen du får for de andre bør erstatte tabet for de enkelte som måtte forlade listen. 

 

5. Facebook Annoncering 

Start facebook annonceringen tidligt. Lad os sige du igen ejer en webshop der sælger tøj. Så sørg for at få så meget trafik ind på din shop som overhovdet muligt i dagene op til Black Friday. Når Black Friday så begynder kan du køre en ”Dynamic Product Ad” til personer der har været inde og kigge på din shop op til den dag. Det er her magien sker, da de besøgnde får vist den vare de har været interesseret i, samtidig med du rammer dem i samme annonce med en tekst om hvor meget de netop kan spare på det produkt de har kigget på. 

 

6. Google Ads 

På denne dag handler det KUN om en ting for dine potentielle kunder. Nemlig besparelsen. Derfor anbefaler jeg at man i sine Google Ads får skrevet ind at man kører tilbud, måske endda nævner Black Friday. Det kan være tungen på vægtskålen om en søgning på Google skal ende med et besøg på din webshop eller konkurrentens. Tilpas priserne til Black Friday tilbud. (Google Shopping) Her kan man også sætte ekstra fokus på disse tilbud ved at skrive en tekst på selve billedet. Hvor der står f.eks. “80% RABAT”, på selve billedet og ikke i teksten. Det kan skabe noget ekstra opmærksomhed og give dig lige præcis den ekstra edge der gør at dit produkt bliver valgt fremfor konkurrenternes. OBS: På denne dag er det en god ide at øge budgettet en del. Den enorme efterspørgsel på produktet får også her priserne til at stige, og hvis du vil være med i det race, er du nødt til at frigive lidt ekstra ressourcer. 

 

7. Saml mail adresser ind. 

Du kan (skal) samle email-adresser ind på folk som kan være interesseret i dine produkter. Du laver en lead ads kampagne på Facebook. (En annonceform som har til hensigt at skaffe dig kundens email). Her kan du lokke med en tekst der f.eks. lyder således: ” Her på webshoppen kører vi med rabatter på helt op til 80% til Black Friday. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, for at være sikker på at få de bedste tilbud, leveret direkte i din indbakke” Når du så nærmer dig Black Friday begynder du at varme dine kunder op til den store dag via mail. Du kan løfte lidt af sløret for hvilke varer der kommer på udsalg, måske endda give helt eksklusive fordele som at starte med tilbud allerede kl 23.00 torsdag aften. Måske en uge før, hvem ved. Hvis du ikke allerede er igang, så start idag! 

 

8. Tyvstart 

Et andet godt råd er at starte annoncerne på Facebook før Black Friday. Grunden til det, er at det vil være billigere at annoncerer alle andre dage, end lige netop på dagen. På denne dag vil Facebook blive oversvømmet med annoncer, og det får altså priserne på annoncerne til at stige. Facebooks annoncesystem er nemlig auktionsbaseret og derfor er flere mennesker der vil være med i legen, også ensbetydende med at priserne bliver presset op og dermed dyrere for dig. Hele essensen med at tyvstarte er at du får dine produkter ind i bevidstheden på folk, som så har dig som deres go-to, på dagen. Det vil sige de ved allerede at du har gode tilbud, og skynder sig dermed ind hos dig for at få de gode tilbud, før alle de andre. Samtidig med at du har sparet penge på annoncerne.

 

 9. Skab Urgency (Følelsen af knaphed)

Psykologen Dan Ariely mener, at hvis man giver et tilbud en deadline, så tilbuddet udløber en time efter man har set tilbuddet, så får man flere salg. Det gør man fordi man ikke giver kunden mulighed for at tænke over tilbuddet, det er i alt sin enkelthed nu eller aldrig. Jo længere tid kunden får til at overveje sit forestående køb, jo større bliver chancen også for at købet aldrig bliver en realitet. Metoder til at skabe urgency: På din produktside kan du fremvise at du kun har “få produkter” tilbage på lager. Sæt en tidsbegrænset periode med en timer der tæller ned på produktet. Lav pop ups nede i venstre hjørne, som viser hver gang der bliver lavet et køb på din webshop. der kunne f.eks stå: “Lars fra Århus har lige købt dette produkt. Skynd dig før der er udsolgt.” Tilbyd fri fragt indtil et givent tidspunkt. Lav en rabatkode på x% som udløber på et givent tidspunkt. 

 

10. Overvåg din webshop 

Det siger sig selv at du simpelthen ikke har lyst til at din webshop crasher. Hvis der er en dag på året du gerne vil have en perfekt oppetid, så er det i dag. Mange oplever desværre at webshoppen crasher, grundet meget mere trafik end normalt, og hvis den gør så skal du være lynhurtig til at finde problemet og få siden op at køre igen. Der er flere tiltag man kan tage for at forberede mange besøgende på en gang. Det er en lang snak, som jeg råder folk til at tage med deres webudvikler. Det er også en god ide at sidde klar ved telefonen, hvis der skulle ske noget uventet og så skal du være klar på at rykke på det. Lynhurtigt.

Nicholas Gotfredsen

Nicholas Gotfredsen

Jeg er født i 1989 og opvokset på den københavnske vestegn, Brøndby. Som 18-årig drog jeg til jylland og her uddannede jeg mig til multimediedesigner. Sidenhen er jeg vendt tilbage til sjælland og er idag bosat i København. En stor del af mit liv har jeg også brugt på fodbold og nåede 79 kampe i Superligaen.

Seneste indlæg